Hjemsted Oldtidspark: Forkert brug af borgernes penge


Hjemsted Oldtidspark: Forkert brug af borgernes penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Så har Skærbæk-mafiaen igen slået til. Der skal her ikke drages sammenligninger med den russiske eller italienske mafia, men den midtjyske trafikmafia med Kaj Ikast i spidsen. Ved de nylige budgetforhandlinger i Tønder Kommune blev der bevilget et årligt tilskud på 2,6 millioner kroner til Hjemsted Oldtidspark. Det er et hidtil uhørt tilskud, som en kommune giver til et såkaldt fyrtårn. Ikke en gang Tønder Festival fik så meget i tilskud i deres vanskelige år. Tilskuddet svarer til fem årsværk af de rigtig gode - og det er kun til at få driften til at køre.

Efter budgetforhandlingerne i 2017 var der enighed om at få undersøgt, om der fandtes en privat investor, som ville købe parken og investere i den. Det trak bare ud med at få disse undersøgelser iværksat, og inden der i det hele taget var taget de store tiltag i den retning, så havde Skærbæk-mafiaen ved budgetforhandlingerne her i 2018 fået trumfet igennem, at Hjemsted Oldtidspark ikke skulle sælges. Man ville hellere tage 2,6 millioner kroner af skatteborgernes penge og dermed give mindst 150 kroner i lommen på hver besøgende i parken - hvert år.

Om det så gælder skole, cykelstier eller nu Hjemsted Oldtidspark, så har grådigheden for længst taget over i forhold til andre områder af kommunen. Borgmesteren skylder stadig at vise, at han er borgmester for hele kommunen.

Selv om borgmesteren har lukket debatten om skolelukninger i tre år, så kæmper folkeskolerne i kommunen stadig med de samme problemer, som inden debatten blev lukket.

Jeg mener, at pengene var bedre givet ud på for eksempel skoler end på et underskudsgivende fyrtårn.

Hjemsted Oldtidspark: Forkert brug af borgernes penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce