Heliport: Ordentlige mennesker


Heliport: Ordentlige mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev. Hvorfor er der så mange "dårlige sager" i Tønder Kommune?

Når det drejer sig om vindmøller, går meldingerne fra embedsmænd og politikere i vidt forskellige retninger. Hvem kan vi borgerne stole på/regne med?

Og når det drejer sig om heliporten på Rømø, hersker der kaotiske tilstande. Politikerne, som på borgermødet hævdede at ville være borgerinddragende, blæser åbenbart på de selvsamme borgere. I stedet for at inddrage borgerne, fremturer man med konstruerede prøveflyvninger, og nu afviser man så at foretage en ny prøveflyvning med den begrundelse, at det er for dyrt.

Nu viser det sig så, at man faktisk spiller hasard med udpegningen til UNESCOs verdensarv, fordi en indsigelse har "forputtet" sig. Der er blevet tilbageholdt oplysninger for byrådet, ikke af hvem som helst, men af fagchef for teknik og miljø, Lars Erik Skydsbjerg.

Borgmesteren tillægger det ikke nogen betydning, at det var en fagchef og siger, at der ikke var sat navn på, ikke i hans verden i hvert fald. Vil det sige, at man fra Tønder Kommune sender en delegation til erhvervsministeriet, og at borgmesteren ikke ved, hvem man sender? Ved udvalgsformanden det så? Ved kommunaldirektøren det? Eller var det kun Lars Erik Skydsbjerg, der vidste det? Og frem for alt hvilket mandat havde de med til mødet? Eller har fagchefen taget sig nogle beføjelser, han slet ikke har?

Jeg gad nok vide, hvad der fik JVs journalist til at søge aktindsigt, var det monstro efter et tip fra en, som frygtede for repressalier fra fagchefen?

Hvem der har ansvaret, kan være svært for os almindelige borgere/skatteydere at se, men det er ganske tydeligt, at kommunen savner en kompetent ledelse.

Ansvaret skal placeres, og det kan kun gøres gennem en uvildig undersøgelse, alt andet vil være utroværdigt og uanstændigt.

Jeg har, som nogen måske husker, haft mine diskussioner med politikere fra Tønder byråd, men jeg har altid syntes, at vi, til trods for vores uenigheder, var "ordentlige" mennesker.

Nu ser jeg mig imidlertid nødsaget til at spørge min borgmester Henrik Frandsen: Synes du, at I er ordentlige mennesker?

Heliport: Ordentlige mennesker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce