Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hasard med Rømøs omdømme


Hasard med Rømøs omdømme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Efter min bedste opfattelse spiller formanden for teknik- og miljøudvalget, Bo Jessen, Venstre, hasard med Rømøs omdømme.

Han har inddraget skraldespande på de offentlige parkerings- og rastepladser på Rømø.

Rømø, vores ø, som skal være turistmagneten for vores turisme i Tønder Kommune.

Jeg var i onsdags med min familie på Rømø for for at bade, og kunne ved selvsyn konstatere, at det er et reelt problem.

For nysgerrighedens skyld kørte jeg ind på en af rastepladserne og betragtede turisterne. En ung, tysk mor havde lige skiftet sit lille barn, og stod med den brugte ble i hånden og kiggede spørgende hen på hendes mand. Han løftede afværgende på skuldrene og sagde: Der er ikke nogen skraldespand!

En ældre, tysk kvinde kom tilbage med sin hund til rastepladsen. Hun havde tydeligvis luftet hunden. Hun havde en lille pose i hånden med hundens efterladenskaber. Hendes mand sagde lettere opgivende og undrende det samme. Her er ingen skraldespand. Kvinden svarede irriteret: Det kan da ikke passe!

Men jo, det passer. Det er den måde, vi i Tønder behandler vore gæster, vore besøgende turister på.

Det er økonomien, siger vores udvalgsformand, eller Naturstyrelsen eller nogen andres skyld, men i hvert fald ikke hans!

Efter min opfattelse er han enten ligeglad med øens omdømme, eller blot ikke sin opgave voksen som udvalgsformand.

Uanset hvilken forklaringsmodel jeg vælger, er det efter min opfattelse dybt beskæmmende, at vi behandler vore gæster på den måde.

Du spiller hasard med Rømøs omdømme, Bo Jessen.