Fake news


Fake news

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Fiktive sandheder og et væld af negative ord, er en dårlig måde at føre politik på. Det burde selv Hr. Ørting vide. I sin iver på kun at have fokus på bosætning i alle politiske prioriteringer, glemmer Hr. Ørting de 37.700 borgere, der rent faktisk bor i kommunen. Vi har stadig en kommune der skal drives, og en velfærd vi ikke kan smide over styr i vores higen efter flere tilflyttere. Fokus på at øge bosætningen er i alles interesse, men det er ikke den eneste prioritering.

Desuden er det sørgeligt, når den eneste måde, at få opmærksomhed på, er ved at sætte ledelsen og borgmesteren i et dårligt lys, og spille dem ud mod alle andre. Jeg kan ikke forstå dit forkvaklede syn på vores forvaltning, og dine konspirationsteorier om mistillid til ledelsen, inkompetent håndtering og fætter/kusine kultur, og hvad du ellers bruger af tåbelige udtryk. Du har mange forskellige teorier, og jeg håber bare, at borgere kan gennemskue din skjulte dagsorden.

Når du tilmed begynder at hænge borgmesteren ud, som var det ham, der spillede ud med skolelukning, må jeg rette dig. Det var ikke borgmesteren eller Venstre der kom med en udmelding om skolelukning!

Det er fake news Hr. Ørting. Husk nu det er kommunalpolitik vi fører. Der er andre måder at komme til orde på, end ved at bruge manipulation. Lad os nu føre politik der rykker os fremad, udvikler, samler og styrker os. Lad os gøre dét, der gavner alle vores borgere i stedet.

Fake news

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce