En mulighed sparket til hjørne


En mulighed sparket til hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Igen har Tønder Kommune oplevet, at et potentielt konfliktfyldt emne bliver taget af dagsordenen endnu før, der er gjort et forsøg på at etablere en proaktiv politik for området.

Det handler om vindmøller i denne omgang, hvor man nu har valgt en reaktiv tilgang, idet kommunalbestyrelsen nu jævnfør flertallet bare afventer henvendelser fra projekter til godkendelse.

Jeg synes, at kommunalbestyrelsens medlemmer burde pakke berøringsangsten væk og lytte til Thomas Ørting Jørgensens (Borgerlisten) appel om at indtage en langt mere proaktiv tilgang og i det mindste forsøge at definere en politik, hvor man udstikker retningslinjer og kriterier for både placering og finansiering af de vindmøller, som under alle omstændigheder må forventes at skulle afløse gamle udtjente møller.

En sådan tilgang ville give hele egnen en chance for at få en langt større andel af energisektorens milliardomsætning til at forblive i området ikke mindst til gavn for landdistriktsudviklingen.

Desuden ville en sådan tilgang så at sige også holde serveretten på det kommunale selvstyres side, hvorimod den nuværende reaktive og defensive politik i sidste ende vil betyde, at andre træffer beslutningen på vore vegne.

Behovet for grøn energi stiger både som følge af folketingets ambitioner og beslutninger om et fossilfrit Danmark, men også som følge af de store el-forbrugende datacentres etablering i Danmark.

Folketinget vil i sidste ende måske se sig nødsaget til at overtage myndigheden på området i takt med, at målene ikke nås. Det er ikke for sent endnu.

Den endelige behandling af kommuneplanen finder formodentlig sted i februar.

Benyt nu serveretten til at sikre at vor egn nu bliver vinderen i spillet om den grønne energi.

En mulighed sparket til hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce