Dagplejen i Højer


Dagplejen i Højer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Børn- og Skoleudvalget har på sit møde den 6. februar besluttet at anbefale, at den kommunale dagpleje i Højer nedlægges.

Dette mener jeg er en fejl.

Den kommunale dagpleje i Højer bør efter min opfattelse ikke nedlægges.

For det første fremgår det af sagsfremstillingen, at den kommunale dagpleje i lokalområdet Højer oplever et vigende børnetal.

Men det fremgår samtidig, at prognosen for børnetallets udvikling i Højer tyder på, at "børnetallet vil stabiliseres, muligvis på et lidt højere niveau".

Hvorfor så lukke den kommunale dagpleje, når man forventer et børnetal på et højere niveau?

Hvorfor lukke, når prognosen siger at børnetallet vil stige?

Det hænger efter min opfattelse ikke sammen.

For det andet mener jeg, at det er et helt, helt forkert signal vi sender i Tønder Kommune.

Valgkampen ligger kun få måneder tilbage. Alle partier var enige om, at vi skal have vendt udviklingen i Tønder Kommune.

Ja, vi gik næsten alle til valg på, at vi vil styrke lokalsamfundene.

Og nu?

Nu ser det ud til at vi vil lukke den kommunale dagpleje i Højer. Er det et udtryk for at vi vil styrke lokalsamfundene?

De børnefamilier som bor i Højer området, de potentielle børnefamilier vi gerne vil have til Højer, og som gerne vil have en kommunal dagplejer, hvad med dem?

På den ene side er vi stolte af Tønder-Marsk initiativet. På den anden side lukker vi den kommunale dagpleje samme sted.

Det hænger ikke sammen.

Dagplejen i Højer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce