Borgerne i Tønder kommune ignoreres igen


Borgerne i Tønder kommune ignoreres igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Vi kender historien om jernbaneoverskæringerne på Vestbanen, der til meget stor lokal gene nu skal nedlægges. Og vi kender historien om statens cykelstipulje, der senest ikke ville tilgodese den manglende strækning ved statsvejen A11 (Bredebro). Og dem der oplevede transportministeren på Schackenborg for nylig, blev vidner til en total visionsløs infrastrukturpolitik for Sønderjylland og Tønder kommune fra regeringens side.

Og nu bliver det så mere og mere tydeligt, at især Tønder kommune bliver tildelt sorteper i sagen om den nye højspændingsmotorvej.

På størstedelen af strækningen Brunsbüttel-Holstebro skal en ny 400 kV luftledning erstatte den bestående 150 kV luftledning. Mens den del af forbindelsen, der føres ned gennem Tønder kommune, etableres som helt ny 400 kV luftledning, der vil føre til, at Tønder kommune skæres midt over.

Siden starten af planlægningen er der åbenbart besluttet "nye udbygningsprincipper", så kun meget få kilometer af den nye 400 kV forbindelse bliver lagt som jordkabel.

På samme tid har politikerne vedtaget en forskønnelsesplan, hvor seks strækninger med 400 kV ledninger andre steder i Danmark skal erstattes med jordkabler for 1,6 milliard kroner.

Det er hverken rimeligt eller logisk, at bestående luftledninger erstattes med jordkabler rundt om i landet, samtidig med at lokalbefolkningen og naturen i Tønder kommune nu skal belastes med et helt nyt luftledningsprojekt.

I Slesvigsk Parti mener vi ikke, at Tønder kommune bør acceptere disse manglende hensyn og vi bakker op om initiativer, der gør opmærksom på og ændrer på dette.

Borgerne i Tønder kommune ignoreres igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce