Bevar Agerskov Skole - kampen starter nu


Bevar Agerskov Skole - kampen starter nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev: Så blev det igen de små skoler, som skal kæmpe for deres eksistens, fordi der skal spares igen i Tønder Kommune. Forvaltningen lægger op til, at hvis man lukker tre skoler, så har man de besparelser som skal til, måske skulle man i stedet spare en del i forvaltningen. Jeg håber ikke at det er fordi der bygges ny skole i Skærbæk, at der skal spares i de små byer.

Agerskov Skole er et af spareemnerne, fordi der er faldende elevtal, måske er det skoleledelsen den er gal med. Eleverne kunne nok alle være i Toftlund, hvis det er det, man ønsker.

Men det må ikke ske. Agerskov er en by i bevægelse og konstant udvikling. Vel nok en af de byer i Tønder Kommune, der er mest i fremgang. Vi har et godt foreningsliv, en velfungerende friskole, en velfungerende efterskole og vi skal også have en velfungerende folkeskole.

Nu kommer der ny leder på Agerskov Skole, og det ser mange frem til. I JV den 12.6 kunne man læse, at elevtallet faldt med 30 procent til næste skoleår, men det er jo fordi man har valgt at flytte 6. klasse til Toftlund. Hvis den var blevet i Agerskov, var der jo ikke 30 procent nedgang. Der er et stigende antal børn i Agerskov og omegn. I Rangstrup er der cirka 40-45 børn, det er mange år siden det er sket. Derfor skal Agerskov Skole fortsætte.

Så kære forældre til alle de børn, nu skal I ind i kampen for Agerskov Skole. Så kom til borgermøde den 20. juni klokken 19 på Agerskov Skole.

Bevar Agerskov Skole - kampen starter nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce