At tænke sig om


At tænke sig om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Tønder. 

Læserbrev. Uge 46 er ved at rinde ud og hvem havde troet uge 46 skulle blive en helt fantastisk uge for Tønder Kommune. En uge med spændende arrangementer og tiltag der sikkert vil kaste glans over vor dejlige Kommune.

Mandag aften havde en af de dyreste filmopsætninger i dansk filmhistorie, filmen "I krig og Kærlighed" premiere på det store lærred. Hvem havde for få år siden turde tro, at denne film skulle bringe nyt liv i den gamle hangar fra første verdenskrig i "Soldaterskoven"? Vel kun de færreste. Hangaren kom på finansloven, er under renovering, og med den rette udviklingsplan, blive en turismemagnet. Idet der knytter sig en enestående historie til området.

Tirsdag aften gik det igen løs, her samledes næsten 200 lokale erhvervsfolk og politikere til Awardshow 2018 på Ecco Centret, til uddelingen af årets erhvervspriser. Erhvervspriser der med al tydelighed viser, at der i kommunen er borgere, der gør en forskel, udviser socialt ansvar, har entrepenørship og er brobyggere. Men, vigtigst af alt, glade for at bo og drive virksomhed i kommunen. En kommune der rangerer højt på listen over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark.

Fredag eftermiddag havde jeg fornøjelsen at tage del i den officielle indvielse af Samdrift Tønder på det tidligere Tønder Sygehus. Hvor et fællesskab mellem den nye sygeplejeklinik og regionens skadeklinik er blevet til. Det skal være med til at sikre nærhedsprincippet, skabe tryghed blandt borgerne og styrke udviklingen af Kommunen.

Efter sådan en uge tænker jeg på, hvor utrolig glad og stolt jeg er over at bo i Tønder Kommune. En kommune, hvor et stærkt fællesskab, gode ideer og glade borgere, trives med det for øjet, at styrke, udvikle fællesskabet og dermed fastholde kommunen som fortsat attraktiv, for bosætning og erhverv.

At tænke sig om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce