Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Undersøgelse offentliggjort


Undersøgelse offentliggjort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

DI's store undersøgelse om Erhvervsklimaet i Kommunerne er netop offentliggjort.

Sønderborg lander på en flot 60.-plads.

Jeg kan godt være enig med Peter Hansen (JydskeVestkysten den 4. september) i, at det kan blive bedre. Men jeg er ikke enig i hvordan vi skal gøre det.

Vi skal ikke, og har ikke behov for at kommunen nedsætter kontorer i udvalgte europæiske universitetsbyer.

Kommunen skal forsætte det gode arbejde de er begyndt på og som byrådet har bevilget penge til.

De gode resultater som kommunen har opnået ved at bruge den sunde fornuft, og nogle kroner, kan tydeligt aflæses i LO's Jobcenterindeks.

Her ligger Sønderborg Kommune på en flot delt 10.-plads.

Den plads har man opnået ved at satse på borgerne. Der bliver investeret i opkvalificering og uddannelse af ledige som ruster de ledige til et fast arbejde - og tilgodeser virksomhedens behov for de rigtige medarbejdere.

Samtidig bruger man også ledighedsperioden aktivt, og alene motivationen i dette nedbringer ledighedsperioden med to uger i gennemsnit.

Jobcentret har også været rigtig god til at forkorte sygedagpengeperioden. Dette er ikke mindst sket i kraft af at flertallet har besluttet at investere i revalidering. Dette sikrer at borgeren kan komme tilbage til selvforsørgelse - og virksomheden får den kvalificerede og veluddannede arbejdskraft de efterspørger.

Med denne indsats er både borgere og virksomheder tilgodeset. Det giver et godt omdømme og god trivsel. Både for dem som allerede bor her - og dem der måtte komme hertil. Og det rygtes!

Alle skal være velkomne og trives og tages hånd om.

Det gælder både borgere og virksomheder.