"Ulkebøvl"


"Ulkebøvl"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Kbf. sp. Søren Wogensen, Præstegårdsvej 20, Vemb, skriver:

Menighedsrådet i Ulkebøl truer med at nedlægge hvervet, hvis ikke biskop Marianne Christiansen finder en løsning på de samarbejdsproblemer, som ifølge menighedsrådsformand Frede Mørch Pedersen skyldes sognepræst Kirsten Schmidt.

På den baggrund finder jeg det nødvendigt at gøre opmærksom et af de forhold, som Kirsten Schmidt har måttet arbejde under. I fire måneder i 2010 fungerede jeg som vikarierende sognepræst i Ulkebøl og deltog i nogle få menighedsrådsmøder. Her var jeg vidne til en absurd alkoholkultur, der kom til udtryk i, at der blev drukket en del øl og vin. Enkelte tog vældig for sig af de våde varer på især ét af møderne.

Et menighedsråd forvalter som bekendt offentlige midler, og møderne er som udgangspunkt offentlige. Kan det have sin rigtighed, at den slags for nogles vedkommende sker i mere eller mindre alkoholpåvirket tilstand, sådan som det var tilfældet i Ulkebøl?

I mit indre omdøbte jeg Ulkebøl til "Ulkebøvl". Jeg valgte dengang at tie, men nu kan jeg ikke tie længere. For der sidder stadig folk i Ulkebøl Menighedsråd, der også var med dengang.

Om alkoholkulturen ved menighedsrådsmøderne i Ulkebøl er anderledes nu, ved jeg ikke, men jeg håber det. For ingen sognepræst kan være tjent med at skulle samarbejde med et menighedsråd, hvor den slags får lov til at ske. Eller fik lov til at ske. Måske er det bedst for alle parter, om menighedsrådet trækker sig, for jeg håber da ikke for Folkekirken, at biskop Marianne Christiansen vil lade sig afpresse af menighedsrådet i Ulkebøl.

Svar til Søren Wogensen

Frede Mørch Pedersen, formand for menighedsrådet, skriver:

Som svar på Søren Wogensens læserbrev, kan jeg kun sige, at det må stå for hans egen regning.

Det er ikke sådan at vi oplever det.

I øvrigt er menighedsrådsmøderne offentlige møder, som enhver har mulighed for at overvære.

"Ulkebøvl"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce