Strandpromenaden i vinterstorm


Strandpromenaden i vinterstorm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Læserbrev: Den nyrenoverede strandpromenade i Sønderborg har ikke klaret sin første vinterstorm. De grønne græsarealer bag promenadestien er blevet oversvømmet og mange klinker på stien er løsnet af vandets og vindens kraft.

Man undrer sig over, at folkene i kommunens tekniske afdelinger ikke har kunnet forudse en sådan situation og taget højde for vejr og klima i arbejdet med promenaden.

Grundlæggende er det mærkeligt, at man ikke har beholdt den gamle konstruktion, der dog har fungeret rimeligt i snart mange år, men f.eks. har ment det rigtigt at lægge stien med hældning ind mod græsplænerne, hvilket jo leder vandet ind på disse. Sammenhængende hermed har man lagt afvandingsrenderne på stiens landside (ved bænkene), hvor de før lå på vandsiden lige bag ved støttemuren mod vandet. Men noget kunne tyde på, at de nye afvandingskanaler vist er underdimensionerede til formålet?

Jeg forstår ikke denne trang til at lave om på ting, der fungerer. Hvorfor ikke blot reparere tingene, når der er behov herfor? Hvorfor skifter man f.eks. også strandpromenadens belægning ud, fra asfalt på den gamle promenade til fine haveklinker på den nye? Når man nu ved, at klinker er mere udsatte for underminering ved bølgeoverslag end asfalt.

Igennem de sidste ca. 20 år har man som borger været vidne til denne kommunens trang til at "forskønne" strandpromenaden og set, hvordan der er blevet kastet penge efter diverse arkitektplaner. I stedet for det helt enkle og ene nødvendige: reparation af de huller i støttemur og asfalt, som tidens tand nu engang sætter.

Måske man i kommunen i højere grad burde lægge øre til, hvad vi borgere, der er daglige brugere af området, kan fortælle? Om f.eks. stedets klima og vejr.

Strandpromenaden i vinterstorm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce