Sønderborg Forsynings bestyrelse bør professionaliseres


Sønderborg Forsynings bestyrelse bør professionaliseres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Læserbrev: Radikale Venstre i Sønderborg mener, at bestyrelser i kommunalt ejede selskaber, som Sønderborg Forsyning, bør professionaliseres. Det er vigtigt, at der er en valgt repræsentation i bestyrelsen, men der bør åbnes op for uafhængige bestyrelsesmedlemmer, der bidrager med 'relevante erfaringer inden for ledelse, bestyrelsesarbejde eller forsyningsvirksomhed', som Dansk Erhverv formulerer det.

I kølvandet af den lokale debat om et af Sønderborg Forsyningsselskabs bestyrelsesmedlemmers påståede fravær fra møder, er Børsens nylige leder, 'Drop kommunernes bestyrelseshonorar' (17/7), interessant læsning.

Lokalpolitikere sidder på 85 % af bestyrelsesposterne i de kommunale forsyningsselskaber. Børsen stiller spørgsmålstegn ved om selskaberne på denne måde får tilført tilstrækkelig 'kommerciel forståelse, teknologisk indsigt, industrielt netværk, internationalt udsyn samt en grundlæggende ledelseserfaring', når størstedelen af bestyrelsen udpeges på valgnatten i 'en uskøn kombination af demokratiske stemmetal, personlige ambitioner og regulær studehandel'.

Sønderborg Forsynings bestyrelse består i dag af fem medlemmer af Sønderborg kommunes byråd, tre medarbejderrepræsentanter samt to forbrugervalgte repræsentanter.

Kommunale kroner skal forvaltes bedst muligt. Med al respekt for den valgte repræsentation, så vil en professionalisering ultimativt kunne give kommunen et selskab, der leverer en endnu bedre og endnu billigere service.

Sønderborg Forsynings bestyrelse bør professionaliseres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce