Nyt uddannelsesliv til kasernen


Nyt uddannelsesliv til kasernen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Læserbrev: Kære Sønderborg, stort til lykke med det nye ingeniør-uddannelsescenter i Alsion og de andre nyerhvervede uddannelser finansøkonom og serviceøkonom, efterspurgte af erhvervslivet.

Som kommende student med et solidt eksamensbevis i hånden, vil jeg gerne komme med et lille uddannelsesmæssigt opråb! Få nogle flere akademiske uddannelser til Sønderborg, og udvid paletten med fag som humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab.

Medierne fortæller ofte, hvordan yderområdernes fremtidige arbejdskraft rejser væk for ikke at vende tilbage igen.

For at undgå denne hjerneflugt, er det vigtigt at se uddannelser som en effektiv fastholdelses- og bosætningsstrategi for både Sønderborg Kommune og for hele det sønderjyske område. Erfaringerne viser jo at akademiske miljøer skaber synergieffekter med området. Tænk bare på "Projekt Zero".

Et af argumenterne for flytning af uddannelsespladser er, at efter man startede lægeuddannelsen i Ålborg, kan man læse, at 80 % af de nyuddannede læger forbliver i det nordjyske efter uddannelsen.

Et forslag til "Danmark på vippen", kunne være, at skære de tre store universiteter med nogle få procenter af deres uddannelsespladser og samle dem her i Sønderborg. Det slår to fluer med ét smæk. Det sikrer en næsten provenuneutral løsning og mindsker den konkurrence, de unge oplever i storbyen i forbindelse med jobsøgningen. Ifølge uddannelseszoom ligger arbejdsløsheden for nyuddannede i de store byer på mange studier over 10 %, samtidig med at vi her i landsdelen tørster efter de selv samme kompetencer. De kan fordeles bedre.

Ved pladsmangel på Alsion, kunne vores smukke kaserne være et oplagt bud som fakultet.

Nyt uddannelsesliv til kasernen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce