Nej til vindmøller i Lillebælt


Nej til vindmøller i Lillebælt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Læserbrev: Miljøkonsekvensrapporten om vindmølleparken i Lillebælt, som sidste uge blev offentliggjort i Nordborg og på Fyn er bestilt arbejde og næppe uvildig. Sønderborg Kommune har købt den hos konsulentfirmaet COWI, som også rådgiver kommunen i andre sammenhænge.

Rapporten er en række påstande om ingen nævneværdige gener for miljøet i området. Om den holder, kan først konstateres, hvis møllerne kommer i drift.

Sikkert er det, at vindmølleparken ødelægger/forstyrrer en enestående flot og smuk panoramaudsigt for alle, der bor ved eller færdes langs Sydlillebælts kyster, og her får sommerhusejere svært ved at sælge deres huse til ejendomsværdi. Sikkert er det også, at vindmøllerne ikke får nogen betydning for Jordens klima, og borgmester Lauritzens og andres børn og børnebørn hænger stadig på den.

Derfor skal udsigten omkring et typisk dansk bælt heller ikke spoleres af 20 - 40 store havvindmøller, hvis produktion af grøn el svarer til 140.000 husstandes elforbrug. Det er meget mere end Sønderborg Kommunes 35.920 husstande (1. januar 2018) har behov for.

Ca. 6 - 11 møller vil, afhængig af møllens wattstørrelse, være tilstrækkelige.

Hvorfor ønsker kommunen en så stor overproduktion af grøn el? Profit? Aflad? Imagepleje/ profilering? Skal den bruges i ProjektZeros regnskab, så målsætningen om CO2 neutralitet i 2029 nås, samtidig med at byrådet kan godkende CO2 tunge projekter, så der udledes mere CO2 end i dag, fx ved den påtænkte udvidelse af Sønderborg Lufthavn og charterflytrafikken.

Kære borgmester og byråd i Sønderborg. Skrot forslaget om den overdimensionerede vindmøllepark i Sydlillebælt! Tænk nyt!

Nej til vindmøller i Lillebælt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce