Klage over service


Klage over service

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Læserbrev: Bestyrelsen for Sønderborg Forsyning (Sonfor) Att: bestyrelsesformand Tom Hartvig Nielsen.

Så skete det også for mig:

Min genbrugsbeholder blev ikke tømt! En seddel meddeler at genbrugsmateriale er lagt i forkert rum!

Opringning til Sonfor oplyser at det plasticmateriale, som jeg havde vurderet at være af hård type ifølge Sonfor er af blød type og derfor placeret forkert. Som "bevis" foreligger tilmed foto-dokumentation!

Jeg informeres om mine muligheder:

1: selv tømme genbrugsbeholderen

2: vente 14 dage på tømning, eller

3: købe en ekstra tømning (250 kr.)!

Sonfor har i årevis tømt min genbrugsbeholder uden problemer og kan ikke forstå at aktuelle optræden opleves irriterende og føles nedladende af husejeren (kunden, skatteborgeren); "Sonfor har jo kun til punkt og prikke fulgt de regler, som gælder for arbejdets udførelse."

Og så er vi ved sagens kerne: der er gået djøfisering i løsningen af serviceopgaven!

Borgerne og de valgte politikere er interesserede i en god og effektiv genbrugsordning og alle er motiverede til at hjælpe med og trække på samme hammel.

Men et tillidsfuldt samarbejde er nu erstattet af Sonfors regler for opgaveløsningen:

I stedet for passende vejledning har Sonfor defineret kunden som en vrangvillig modstander, der vil gøre arbejdet besværligt for medarbejderne; derfor skal kunderne straffes og ikke vejledes. Det kræver dokumentation, så i stedet for blot at lægge plasticmaterialet i det rigtige rum og fortsætte arbejdet, tilsiger reglerne at medarbejderen griber fotoapparatet og straks sender dokumentation ind til kontoret, så personalet bedre kan bruge tiden på at klare de utilfredse kunder.

Tænk at tillid og vejledning skal erstattes af unødig kontrol og dokumentation; hvem er egentlig interesseret i denne form for opgaveløsning?

Håber bestyrelsen kan modernisere Sonfors regelstyring så lignende episoder kan undgås og fokus flyttes til gavn for miljøet og borgerne.

Lad ikke "kommunal service" blive et fy-ord.

Klage over service

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce