Hvad er det lige, der skal luskes igennem


Hvad er det lige, der skal luskes igennem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Læserbrev: Hvad er det lige, Gråsten og Sønderborg Fjernvarme vil forsøge at få lusket igennem på de ekstraordinære generalforsamlinger i aften i Gråsten og Sønderborg? Her skal andelshaverne beslutte, om de to selskaber skal fusionere.

Ifølge JydskeVestkysten onsdag er pressen "forment adgang" til generalforsamlingen.

- Det er noget, bestyrelsen har besluttet, og så er den sag lukket. Mere er der ikke i det, kommer det lakonisk fra direktør i Sønderborg Fjernvarme, Erik Wolff. Sig mig - har hans formand mistet talens brug, siden en ansat er sendt i byen med den opsigtsvækkende besked.

Efter tidligere at have deltaget i en generalforsamling i Gråsten Fjernvarme, hvor bestyrelsen sad linet op som på en hønsepind uden at sige et kvæk, kommer dette forsøg på lukkethed ikke bag på mig. På den pågældende generalforsamling var det stort set alene dirigenten og direktøren, der førte ordet. Sådan bliver det nok også i aften. Men - her i 2018 - at tro, at noget kan luskes igennem, uden at det kommer frem på et tidspunkt, er både naivt og tåbeligt.

Jeg skal selv - som andelshaver - deltage i aftenens generalforsamling i Gråsten. Jeg håber dog ikke, at jeg som den eneste af de tilstedeværende vil kræve svar på, hvad der er så kontroversielt, at det ikke tåler dagens lys. Gad vidst, om et enkelt - eller måske to - bestyrelsesmedlemmer har mod til at begrunde, hvorfor de går ind for, at åbenhed skal praktiseres som i sin tid i DDR?

Og folk med andre former for opvarmning i deres boliger end fjernvarme, vil nok betænke sig op til flere gange, før de melder sig under fanerne hos det nye tys-tys selskab.

Og husk så lige, I nikkedukker i de to fjernvarmebestyrelser: I kan holde offentlighedens repræsentanter væk i aften - men ytringsfriheden har I sgu ikke format til at knægte på længere sigt. Selvom I gerne ville.

Hvad er det lige, der skal luskes igennem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce