Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Folk, der tvivler på klimaforandringer, er dumme


Folk, der tvivler på klimaforandringer, er dumme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Læserbrev: Det mener pave Frans, der mandag har leveret en bredside oven på en række ødelæggende orkaner, der har raseret dele af Mexico, Caribien og USA. »De, der benægter det (klimaforandringer, red.), burde gå til forskerne og spørge dem. De udtrykker sig meget klart, meget præcist«, sagde han under et pressemøde efter et fem dage langt besøg i Colombia. »Man kommer til at tænke på en frase fra Det Gamle Testamente: 'Mennesket er dumt, en stædig, blind mand'«, tilføjede han. (Politiken 11/9)

Nu er jeg ikke særlig bibelstærk eller katolik, men jeg giver paven ret. Det tror jeg også de fleste i dette land gør. Derfor kan det undre, at der tilsyneladende er så megen modstand mod vindmøller. Selv når de bliver placeret på havet, som dem i Lillebælt.

For mig er en vindmølle smuk. Selvom jeg kan se dem fra mit køkkenvindue. Fordi den symboliserer en nødvendig omstilling til grøn og vedvarende energi. Væk fra den sorte energi, med forurenende afbrænding af gas, olie og kul, som er synderne til de klimaforandringer vi ser med afsmeltning af isen på polerne og orkanerne i Caribien lige nu.

For mig er vindmøllen også smuk, fordi den symboliserer den grønne omstilling, som er grundlaget fremtidens bæredygtige vækst, jobskabelse og velfærd. Paven har ret, men jeg ville nok ikke kalde folk dumme.