Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Flemming Klovborg Larsens usandheder


Flemming Klovborg Larsens usandheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

 

 

Frode Sørensen

Byrådsmedlem (S) - Formand for Udvalget for Teknik og Miljø

Vesterled 19, Sønderborg: 

 

Grænsen for, hvad jeg vil finde mig i er ikke blot nået, den er overskredet.

 

Flemming Klovborg Larsen (FKL) skriver, at jeg i 2014-15 forcerede teknikumsagen gennem Planafdelingen (jeg går ud fra, at der menes Forvaltningen). Fra sagens start i december 2014 behandlede Teknik og Miljøudvalget sagen fire gange, inden udvalget den 10. november 2015 sendte forslag til lokalplan videre til Byrådet. Fra sagens start og indtil lokalplanen blev sendt i høring den 2. december 2015 gik der et år, at betegne det som en forcering af sagsbehandling er grotesk.

 

Den 21. januar 2016 fortalte min svigersøn, at Hanssen Ejendomme i Daugaard ved Vejle overvejede at gå ind i projektet som medinvestor. Denne oplysning gjorde, at jeg henvendte mig til kommunens jurist som vurderede, at jeg var inhabil i den videre sagsbehandling. Jeg har derfor fra primo februar 2016 ikke deltaget i behandlingen af teknikumsagen inkl. vedtagelse af lokalplanen i Byrådet. Omkring 1. juni 2016 oplyste min svigersøn, at forhandlingerne om at blive medinvestor var skrinlagt.

 

FKL påstår i februar/marts 2016, at borgere tilbage i juni 2015 var klar over at Hanssen Ejendomme var på tale som investor og det måtte jeg vide. Jeg har forgæves spurgt FKL hvem disse borgere var. Det vil/kan han ikke oplyse. Realiteten er, at jeg først havde kendskab til interessen den 21. januar 2016.

 

1 ½ års udokumenterede påstande og usandheder fra FKL´s side krones i dagens læserindlæg med den største uhyrlighed. Citat "Endnu en klar indikator af uindskrænket investorpleje". Direkte oversat, så skriver Flemming Klovborg Larsen, at jeg i forbindelse med Teknikum-projektet har tilgodeset personlige særinteresser. Det kræver jeg, at FKL fører bevis for eller dementerer, i fald han ikke kan føre beviset.

 

Mange år i politik gør, at man lukker øjnene for visse urimelige påstande og usandheder, men i sagen Flemming Klovborg Larsen er bægeret ikke blot fyldt, det er gået langt over de kanter, man som politiker skal finde sig i.