Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Alle har fået et tilbud


Alle har fået et tilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Sønderborg. 

Læserbrev: Jørn Lehmann Petersen, formand for Foreningsfællesskabet Ligeværd, er voldsomt utilfreds med mine holdninger til foreningen Ligeværd og til STU uddannelsen. Problemet er bare, at han tildeler mig nogle holdninger jeg ikke har. Jeg mener for eksempel ikke, "at unge med særlige behov kun skal bruge et kommunalt tilbud". Sådan er virkeligheden da heller ikke. Ca. en tredjedel af de godt 100 STU elever Sønderborg, har fået et tilbud uden for kommunen. Så hvad er problemet? De resterende STU elever har fået et tilbud lokalt, fordelt på tre skoler med en varieret undervisning, som tilgodeser de forskelligartede udfordringer disse elever har.

Og nej, Jørn Lehmann Petersen jeg er ikke negativ overfor Foreningsfællesskabet Ligeværd, som du er formand for, tværtimod. Men nok overfor den lokale afdeling og dens formand Jørn Thrane, som vel aldrig har accepteret oprettelsen af STU Sønderborg. For nu at sige det mildt.

Men det var slet ikke Ligeværd mit indlæg i debatten var rettet imod, men derimod mod Erik Lorenzen, formand for Børn- og uddannelsesudvalget, som mente, at penge skal følge elever, så de har flere valgmuligheder. Det lyder jo smukt, men både du og jeg ved, at det er liberalistisk bragesnak for øget markedsstyring og privatisering. Og det tror jeg trods alt ikke er din kop te?

Jeg finder det positiv at du påskønner at STU Sønderborg er et helhedsorienteret tilbud til unge med særlige behov. Det var også de tanker der lå bag oprettelsen. Hvorfor sende et ungt sentudviklet menneske til den anden ende af landet, i stedet for at skabe uddannelser forankret i lokalmiljøet, som giver mulighed for både praktikforløb, fritidsinteresse og en bolig, med henblik på at den unge, kan får en varig lokal tilknytning til arbejdsmarkedet, og et aktivt og trygt socialt netværk i voksentilværelsen. Tæt på familie og venner. Det kan jeg dårlig tro vi er uenige om.