Vi skal have et ulighedsstop i Kolding


Vi skal have et ulighedsstop i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Karina Lorentzen, spidskandidat for SF i Kolding, Sindalvej 4, 6000 Kolding
FT_Karina_L_Dehnhardt
Debat Kolding. 

Forskellen mellem rig og fattig vokser i Kolding Kommune. De sidste 10 år har den rigeste tiendedel i Kolding Kommune fået 13,5% flere penge mellem hænderne - mens den fattigste tiendedel i kommunen er blevet 5,3% fattigere.

Grundlæggende handler udviklingen om en politik, som har favoriseret skattelettelser til de rigeste og taget fra de mest udsatte menneskers ydelser. Den politik bør vi gøre op med - og muligheden er der ved et kommende valg.

Et af de steder, hvor uligheden især mærkes, er på antallet af fattige børn. Dem er der nu 1020 af i Kolding. Det er aldrig børnenes skyld, når en familie er økonomisk trængt. Men de oplever konsekvenserne, når de ikke kan være med på lige fod med deres klassekammerater, fx når de mangler penge til kontingentet i fodboldklubben, gaven til børnefødselsdagen eller til lejrturen. Faren er, at børnene bliver isoleret fra fællesskabet med andre børn. Det har betydning for deres selvværd, deres sociale udvikling, og for opbygning af de færdigheder og det netværk, der skal hjælpe dem videre i livet.

Vi har råd til at afskaffe børnefattigdom, og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet er en del af svaret. Men vi skal også have et ulighedsstop, hvor løsningen er formueskat og topskat på aktieindkomster. Og i stedet for skattelettelser, der gavner dem, der har mest, skal pengene investeres i vores skoler og ældrepleje - det er trods alt det brede flertal, der skal hente sin tryghed her, når de skal have børnene passet eller omsorg for deres gamle mor og far.

Vi skal have et ulighedsstop i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce