Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tre timers undervisning uden pauser


Tre timers undervisning uden pauser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Jeg har på det senest kunnet læse, at man stadig opponerer mod skolereformen, som blev vedtaget for nogle år siden hen over hovedet på lærerne. Og det er fuld forståeligt.

Da mine børn og børnebørn er voksne - nå ja, to børnebørn går stadig i skole - følger man kun med i medierne. Her har jeg kunnet læse, at der er undervisning i tre timer om eftermiddagen uden pause.

Jeg vil kalde det uanstændigt, at børn skal sidde på en stol i tre timer og koncentreret høre på undervisningsstof fra en lærer.

KL og regeringen glemte at tænke, da de ved lov gennemførte den nye skolereform. Det har ikke været børnenes tarv, man tænkte på. Nej, det var lærerne der skulle trynes.

Se nu at erkende, at det var en forhastet beslutning man tog.

Sådan som jeg husker det under forhandlingen om skolereformen, skulle der mere bevægelse indarbejdes. Det er måske forkert opfattet.

Tre arbejdstimer ville ingen arbejdsgiver turde byde sine medarbejdere. Arbejderne ville omgående gå i strejke, og fagforeningen ville komme op på mærkerne. På de fleste arbejdspladser arbejder man to til to en halv time, hvorefter der er en pause.