Tidskapsel på Akseltorv


Tidskapsel på Akseltorv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Under stor mediebevågenhed, og med deltagelse af prominente bysbørn, er en såkaldt "tidskapsel" blevet åbnet på Akseltorv. Nedlagt for hele 15 år siden, skulle den bære vidnesbyrd for eftertiden - altså nutiden - om tiden dengang, og hvad man ikke har kunnet forudse. Desværre bærer opgravningen mest af alt vidnesbyrd om en mangel på "rettidig omhu", idet det ikke er lykkedes for de idérige bagmænd at sørge for, at "relikvierne" blev sikret mod vand under det 15-årige ophold i jorden under Akseltorv.

Undskyld mig, - men 15 år? Vi er måske et par stykker, for hvem tiden for 15 år siden fornemmes som "i forgårs", eller at det spænd af år mest af alt er som et "fingerknips". Jeg vil hermed gerne invitere historie-hungrende borgere til at lede efter mere interessante "artefakter" i min skrivebordsskuffe, som trænger til en alvorlig oprydning. Jeg er helt sikker på, at man her vil finde betydeligt mere interessante ting end i en "tidskapsel", hvis fornemste opgave synes at være, at skabe medieomtale for initiativtagerne. Jeg garanterer også, at hvad man måtte finde er aldeles velbevaret og uden vandskader.

Tidskapsel på Akseltorv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce