Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Stiftende generalforsamling Nr. Bjert Strandhuse Drejens lokalråd (NBSDL)


Stiftende generalforsamling Nr. Bjert Strandhuse Drejens lokalråd (NBSDL)

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Der er ingen tvivl om at det lokale engagement og fællesskabet omkring det, er noget der rykker i lokalområderne. Det er også noget vi politisk skeler til, når pengene skal fordeles, og det er og har været fantastisk at se, hvordan ideerne har blomstret med ansøgninger til de puljer, vi har oprettet til henholdsvis bydel, landsbyer og centerbyer.

Derfor har jeg også været en af initiativtagerne til et lokalråd i vores område. Det har en arbejdsgruppe arbejdet med et års tid, og det glæder mig, at vi forud for den stiftende generalforsamling allerede har præget de kommunale budgetforhandlinger i år. Som byrådsmedlem har det været nemmere at komme med områdets ønsker, når det er med opbakning fra en gruppe interessenter. Det har medført budgetposter på over 1.000.000 til forundersøgelse af en omfartsvej i Nr. Bjert og nye faciliteter ved badebroen for enden af Lyshøj alle.

For den anden ende af Lyshøj Allé er det rekreative område Apotekerengen netop indviet, ved Pyramiden er venstresvingsbanen blevet tosporet, og i 2018 kommer der også det tiltrængte lyskryds ved Nr. Bjertvej/Skolebakken. Alle rigtig gode tiltag for området, men der er stadig masser af ting at gøre både i samspil med kommunen og i samspil med hinanden - borgere, erhvervsliv, institutioner, foreninger m.fl. i Nr. Bjert, Strandhuse & Drejens.

Så hvis du også bor i området, så kom og deltag i lokalrådets stiftende generalforsamling på Lyshøjskolen onsdag 4. oktober kl. 19.00.