Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Seniorpolitik i plan- og boligudvalget


Seniorpolitik i plan- og boligudvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Sagen om seniorbofællesskaber blev oprindeligt startet i seniorudvalget. Der er nemlig lang venteliste til de seniorbofællesskaber, som er etableret i kommunen, og der er blandt andet mulighed for at søge midler ved Realdania til netop dette formål lige nu.

Dette er vi i gang med at kigge på i seniorudvalget og er overbeviste om, at seniorbofællesskaber giver en stor merværdi og længere tid som selvhjulpent i egen bolig.

Plan- og boligudvalget har efterfølgende også behandlet sagen. Det har de gjort særdeles konstruktivt. Idet de har sagt ja til seniorudvalgets forslag om et fællesmøde og inviteret seniorudvalget med til et fællesmøde med de almene boligorganisationer.

Det er samarbejde om et fælles positivt mål, som vil være til gavn for mange mennesker. Derfor er jeg ærligt talt forundret over at skulle læse formanden for plan- og boligudvalget udtale sig om planer om bofællesskaber på Centervej. Uden overhovedet at have informeret seniorudvalget.

Ideen er udmærket, men lad os sætte os sammen og finde den rigtige løsning i et konstruktivt samarbejde, som i øvrigt er den linje, der har været lagt for dagen de sidste 3,5 år. Lad nu ikke valgkamp og andre interesser ødelægge en rigtig god idé.