Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

SF vil udvide demokratiet


SF vil udvide demokratiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Den 21. november sammensætter borgerne et nyt byråd. Det er en oplagt mulighed for at ændre på udvalgene i byrådet - og deres ansvarsområde. Her ønsker vi i SF, at kommunens borgere skal inddrages mere i udvalgsarbejdet. Derfor foreslår vi, at kommunen i næste valgperiode nedsætter to såkaldte § 17 stk. 4 udvalg.

Først og fremmest ønsker vi et lokalsamfundsudvalg, som skal samarbejde med byforum/landsbyforum. Samarbejdet skal sikre, at der sker en høring af alle forslag, der passerer byrådet. Målet er her, at høringen skal vurdere konsekvenserne af alle forslag for centerbyer og landdistrikter. Det er nødvendigt, at politikerne får belyst effekter af centraliseringer, besparelser, sammenlægninger og andre forhold for deres virkning på sammenhængskraften i kommunen. Dermed kan politikerne tage beslutninger, som også er hensigtsmæssige for andre end den største by - og sikre, at der er liv og udvikling i hele kommunen.

Endelig ønsker SF, at der nedsættes et afbureaukratiseringsudvalg. Udvalget skal afdække, om der er kontrol og dokumentation, der kan afskaffes, og som kan frigøre tid til kontakten med borgerne og kerneopgaverne.

Og sidst, men ikke mindst vil SF høre de unge. Unge på Tinge opstod efter at skolerne - på SF's initiativ - var blevet spurgt om, hvordan demokratiet kunne udvides. Unge på Tinge har vist, at kommunens unge både kan og vil debattere politiske emner. SF foreslår at Unge på Tinge med samme deltagerskare og arbejdsfacon nedsættes som et egentlig ungeråd. Ungerådet skal have høringsret og ret til at sætte punkter på byrådets dagsorden.