Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Radikale på slingrekurs


Radikale på slingrekurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Skal et parti, der skaber stor usikkerhed om 433 job på Kolding Havn, være en del af en konstitueringsaftale i det byråd, der sammensættes efter valget den 21. november?

Det mener jeg ikke, det skal.

Det Radikale Venstre vil nu til at bestemme hvilken type drift, virksomhederne på Kolding Havn må have, det forslog den radikale Jesper Elkær forleden. Det er efter min mening utroligt, at De Radikale nu foreslår, at der skal udarbejdes en ny plan for Kolding Erhvervshavn, når partiet så sent som på byrådsmødet i august måned stemte for årsrapporten, regnskabet og strategiplanen for Kolding Havn uden bemærkninger. Kolding Havn er i en rigtig positiv udvikling og i modsætning til Jesper Elkær, vil jeg forsat arbejde for ikke kun at fastholde de nuværende 433 job på havnen, men også på at få nye virksomheder til at etablere sig på havnen. Det skaber nemlig nye job og ikke mindst udvikling til gavn for hele Kolding Kommune.