Nyt rådhus i Kolding Kommune


Nyt rådhus i Kolding Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Det kan da sikkert være en god idé, når kommunen har penge til det. Borgmesteren har skrevet, at der skal spares cirka 100 mill. kr. de næste 2-3 år, og at beskatningsprocenten sikkert skal sættes op.

Jeg kan godt forestille mig et nyt rådhus, der rummer alle funktioner, der gør, at det bliver en rationel drift. Men da bestemt ikke nu i vores situation.

Jeg er også helt uenig i, at placeringen skal være inde i bymidten, hvor vi har så store problemer med trafik og parkering for ikke at nævne det manglende handelsliv.

Lad os få så mange af kommunens aktiviteter med tilhørende parkeringspladser ud af byen, f.eks. ud i området Media Park, hvor kommunen for mange år siden har investeret store summer i at klargøre det til salg. Her er der plads til næste det hele. Og lad entreprenører købe og ombygge kommunens ejendomme til boliger, der kan sætte gang i handelslivet i midtbyen.

Ingen tror vel på, at det er Kolding Kommunes cirka 1000 ansatte, der skal rede handelslivet for Kolding bymidte. Gør det attraktiv for os borgere i kommunen at komme ind i bymidten og finde P-plads uden problemer og samtidig ikke skal lægge kr. 10,- for hver time vi parkerer. Hvorfor kommer der så mange i den nordlige del af Kolding by? Det er da fordi, det er et let tilgængeligt område og forretningerne er der.

I avisen fra 16. juli, hvor borgmesteren har sin klumme i, kan man samtidig læse, at der er en ny bydel på vej i Vonsild. Det passer jo også godt med mit forslag til placering af et nyt rådhus.

Så er der vel nogen, der vil sige, at vi ikke skal så "langt ud". Hvorfor ikke det. Tænk på fremtiden og udviklingen af byen samt de lettelser, det giver i trafik og P-pladser. Gør som mange byen gør. Lav en shuttle bus ordning fra bymidten til Media Park f.eks. hver halve time.

Nyt rådhus i Kolding Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce