Læserbrev om støv og støj på havnen: Vi risikerer et selvmål af de mere spektakulære


Læserbrev om støv og støj på havnen: Vi risikerer et selvmål af de mere spektakulære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jesper Elkjær, byrådsmedlem og formand for Kulturudvalget (rad.) Hestehaven 8, Kolding
Billede
Debat Kolding. 

Læserbrev: I en artikel i JydskeVestkysten den 28. juli indrømmer formand for havnen Asger Christensen (V), at man har ikke har overblik over størrelsen på problemet med støv og støj på erhvervshavnen. De kender kun til problemerne på rygtebasis og fra hvad, "der lyder på vandrørene", som han udtrykker det.

Det kan undre. Efter mere end fire år som medlem af lystbådehavnens bestyrelse kan jeg fortælle, at vi taler om miljøgenerne på stort set hvert eneste møde, og vi har adskillige gange rettet henvendelse til erhvervshavnen med både billede- og videodokumentation.

På spørgsmålet, om det kunne være relevant med en redegørelse til byrådet, svarer formanden også nølende.

Der er tale om væsentlige gener, som vi hverken kan eller bør negligere. Marina Syd- projektet vil blive hårdt ramt, hvis ikke der dæmmes op for de mange ulemper, der er ved at være placeret side om side med en erhvervshavn, og det kan blive et selvmål af de mere spektakulære, hvis det ikke lykkes at finde en reel og gennemgribende løsning.

Fra erhvervshavnens side er man derfor nødt til at tage bekymringerne dybt seriøst og stille op til dialog med en åben og lyttende tilgang. Fortrængninger, benægtelser og nøl fører ikke noget som helst konstruktivt med sig.

Vi skal naturligvis bede om en saglig redegørelse, der fortæller om problemernes omfang. Alt andet vil være useriøst i forbindelse med så stort og ambitiøst et projekt.

Læserbrev om støv og støj på havnen: Vi risikerer et selvmål af de mere spektakulære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce