Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hvad er bæredygtighed


Hvad er bæredygtighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Villy Juknelis, byrådskandidat for SF, Violvej 10, Kolding
Billede
Debat Kolding. 

Læserbrev: For mig er bæredygtighed et nøglebegreb i forhold til erhvervsudvikling. Bæredygtighed i forhold til miljø og i forholdet til kommunens samarbejde med de lokale virksomheder. Tesen "Tænk globalt, handel lokalt" burde bruges i så vid udstrækning som lovgivningen åbner mulighed. Bæredygtighed i forhold til infrastruktur både mht. transport og placering af erhvervsudbygning. Jeg ser det som en selvfølgelighed, at nye virksomheder økonomisk bidrager til udbygningen af infrastruktur som cykelsvingbaner m.v. 

Men også social bæredygtighed ved at tiltrække så forskellige virksomheder at der er jobmuligheder for alle kommunes borgere uanset uddannelse. Og selv gå forrest når det gælder social rummelighed, både i forhold til lærlinge, praktikpladser og de svageste ledige, men også her at bruge lovgivningen fuldt ud.

Det er min klare holdning, at transporttunge og miljøbelastende virksomheder placeres uden for de bolignære områder og gerne i forbindelse med de allerede etablerede transportkorridorer og etablerede motorveje.

Jeg ønsker, at Kolding bliver kendt for en klar og veldefineret erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Det er vigtigt, at Kolding Kommune, Arbejdsmarkedsnævnet, LO og Business Kolding samarbejder.