Forkert og forhastet beslutning at lukke havnen


Forkert og forhastet beslutning at lukke havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Med bestyrtelse og undren fik jeg nyheden om, at byrådet havde besluttet at nedlægge Kolding Havn. Med borgmesteren i spidsen og som en tyv i natten, tog politikerne en forhastet beslutning uden forudgående dialog med havnen og erhvervslivet og uden analyse, undersøgelser og beregning. En vidtrækkende beslutning baseret på mavefornemmelse.

Visioner og gætterier er der nok af i Kolding Kommune, men Kolding Havn ved man hvad er. Havnen er i vækst og bidrager med 6,6 % af alle jobs i Kolding Kommune og 8,5 % af skatteindtægterne. Igennem 175 år har havnen bidraget til byens udvikling og velstand og er i dag et moderne transportknudepunkt af national interesse.

Spørger man borgmesteren, hvad der skal ske med arbejdspladser og virksomheder, er svaret: De kan flytte til Fredericia. Men der er ikke plads til Koldings pakhuse, siloer og tankanlæg. Og tror borgmesteren, at Fredericia vil betale de to mia. for genopførelsen? Erhvervslivet har allerede betalt én gang for deres anlæg, som de selv skal rive ned.

Borgmesteren har fortalt virksomhederne, at de kunne lade være med at etablere sig på lejet jord. En unuanceret og erhvervsfjendsk holdning.

Tror byrådet de kan bygge almene boliger og leje dem ud til priser som almindelige mennesker kan betale? Uagtet, hvor mange velhaverlejligheder man bygger, gør en erhvervsfjendsk politik det svært at tiltrække virksomheder. Hvor skal velfærden komme fra? Politikerne kaldte dagen, hvor de lukkede havnen for en festdag. Om nogle år vil man begræde beslutningen.

Forkert og forhastet beslutning at lukke havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce