Dansk Erhverv slapper aldrig af


Dansk Erhverv slapper aldrig af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Karina Lorentzen fra SF forsvarer i JyskeVestkysten underskriften " Slap af, Dansk Erhverv", at Kolding Kommune forærer gratis kompost til borgerne. Påstandene lyder, at mange andre kommuner gør det samme, og at nu får borgerne endelig noget for deres skattekroner. Og her står vi med to problemer.

For det første er det en kendt sag, at intet bliver mere rigtigt af, at mange gør det samme. Det bliver for eksempel ikke mere lovligt for mig, at snyde i skat, bare fordi min nabo gør det. På samme måde er det ikke en kommunal kerneopgave at omdele gratis kompost til borgerne. Faktisk er det ikke en kommunal opgave overhovedet. Det forholder sig nemlig sådan, at kommunerne slet ikke må slå sig op på virksomhed, som er i direkte konkurrence med ydelser, som i forvejen tilbydes - eller kan udføres - af private erhvervsdrivende.

Desværre ser vi mere og mere af denne type af kommunalt opgavetyveri, som hverken gavner erhvervslivet eller borgerne. Og her når vi frem til min anden pointe. For "gratis kompost" er naturligvis ikke gratis. Der er ikke noget, der bliver gratis af at blive kommunalt - det bliver blot betalt af vores skattekroner i stedet. Skattekroner, som kunne bruges på andre ting, for eksempel kommunens kerneopgaver.

I øvrigt bidrager "gratis" kommunal kompost ikke til grøn økonomi, som Karina Lorentzen ellers gerne vil have det til at lyde. Det bidrager faktisk slet ikke til økonomi overhovedet, som det jo er med det meste, der er gratis.

Dansk Erhverv slapper aldrig af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce