Billige boliger eller kaos


Billige boliger eller kaos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Borgmester Jørn Pedersen, Kolding ryster ikke på hænderne, når det gælder om at få udlejet de cirka 1.885 lejligheder, som er ved og blive opført i Kolding og omegn. Men hvem er så de potentielle lejere? Jørn Pedersen nævner b.la studerende, men det er da utopi at forestille sig en studerende uden rige forældre ville kunne betale for huslejen, som stensikkert ikke ligger i den lave ende.

Jeg synes, at borgmesteren i det mindste skulle dirre lidt på hænderne ... for set i et længere perspektiv, så ser jeg en kæmpe fare for at hjemløsheden i Kolding vil være stigende, ligesom den er i resten af landet, pga. flere og flere private sætter sig på udlejningen af lejligheder. Og her er det i hvert fald ikke hjemløsheden, man vil til livs.

For en hjemløs, som desværre oftest er på kontanthjælp, vil det i fremtiden være rigtigt svært at finde en bolig, som kan betales. Når man søger lejlighed hos en lokal boligspekulant er det iflg. hjemmesiden 5.400,- som er laveste husleje for en lille toværelses lejlighed, og hertil skal man lægge forbrug oveni. Samlet indflytningssum er her 27.600,-. Det er der jo ingen hjemløs, studerende eller anden form for socialt udfordret borgere, der kan klare og betale.

Og iflg. ghettoloven må ingen på kontanthjælp/overførselsindkomst længere leje en billig bolig, der hvor de findes f.eks. i de udfordret boligområder. Så kære Jørn Pedersen, hvor vil det i fremtiden være muligt at finde billige boliger til ex. beboerne på Overmarksgården, sofasurferne, de hjemløse og andre socialt udfordret borgere?

Billige boliger eller kaos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce