Alvorlig beslutning at lukke Kolding Havn med spinkelt grundlag


Alvorlig beslutning at lukke Kolding Havn med spinkelt grundlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Det var med stor beklagelse, at vi i fødevareerhvervet modtog nyheden om, at Kolding Erhvervshavn skal lukke.

I Landbrug & Fødevarer anser vi selve forløbet op til beslutningen i Kolding Byråd for kritisabel. Signalforvirringen har været stor, og det siger sig selv, at vores virksomheder, der driver erhverv på havnen, sidder tilbage med stor forundring over processen.

Derfor har Landbrug & Fødevarer søgt aktindsigt hos Kolding Kommune flere gange. De viser med al tydelighed, at afgørelsen er truffet med stort hastværk og på et spinkelt grundlag. Der er simpelthen ikke udarbejdet nogen form for juridisk analyse bag beslutningen.

Det er meget alvorligt, at byrådet uden inddragelse af erhvervslivet beslutter at opsige erhvervslejemålene i Kolding Erhvervshavn.

Virksomhederne er bragt i en meget usikker situation. De mister investeringer, vækst og må nedlægge produktionsarbejdspladser, fordi de afskæres fra at fortsætte deres drift i Kolding.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt.

Der er tale om et vigtigt knudepunkt i dansk infrastruktur, som har en betydning, der rækker langt ud over Kolding Kommune.

Det giver dybe panderynker for den danske havneinfrastrukturs fremtid, at et byråd fra den ene dag til den anden træffer en beslutning om at nedlægge en havn. Havneinfrastrukturen er vigtig, idet havnene har stor betydning for fødevarevirksomhedernes eksport, import og drift.

Det er mit håb, at man fra landspolitisk side vil involvere sig i den danske havneinfrastruktur og udpege de havne, som er vitale for vores eksport og forsyningssikkerhed.

Man kunne passende starte med Kolding Erhvervshavn.

Alvorlig beslutning at lukke Kolding Havn med spinkelt grundlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce