Alle børn skal være med i fællesskabet


Alle børn skal være med i fællesskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Kolding. 

Læserbrev: Antallet af økonomisk klemte børn i Kolding Kommune vokser - og det gør det i øvrigt over hele landet. Det betyder, at der er børn, som er i stor fare for at falde ud af fællesskaberne, fordi de ikke har råd til at være med på lige fod med deres kammerater. Børnene ender med at sige nej til at tage til fødselsdag hos kammeraterne eller Blå Mandag sammen klassen for at skjule, at der reelt ikke er råd til en gave eller en tur.

Vi er i social- og sundhedsudvalget meget optaget af, at børn er med i meningsfulde fællesskaber. Derfor var det ikke svært at blive enige om, at alle børn skal hjælpes til at have gode relationer til andre, og at det kan kræve, at vi af og til støtter dem med det lille beløb, der skal til, så der kan købes en fødselsdagsgave eller et turpas. Det sikrer, at de kan være med på lige fod med alle andre. Vi har således taget en rask beslutning om at stille en pulje til rådighed, så det kan lykkes. Vi håber, at gode fagfolk ude på skoler og i institutioner vil have øje for de børn, så vi kan lykkes med projektet.

Vi synes, initiativet ligger i klar forlængelse af, at udsatte børn allerede kan få hjælp til at gå til sportsaktiviteter, fordi vi anerkender, at det er godt at være en del af foreningslivet. Samtidig er det en konkret udfoldelse af den strategi, vi har lagt for at skabe selvværd og sammenhæng i hverdagen for borgerne.

Alle børn skal være med i fællesskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce