Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vi er da ligeglade


Vi er da ligeglade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Læserbrev. Vi er da ligeglade med om de gamle trives og om deres pårørende er trygge ved forholdene på plejehjemmet. Ja sådan må man da vist tænke i borgerlige kredse i Haderslev Byråd.

Voksenudvalget har netop fået forelagt en omfattende trivselsundersøgelse af forholdene på alle vores plejehjem. Undersøgelsen er gennemført ca. et år efter, at det borgerlige flertal har overladt plejehjemmet Hjort Lorenzencenteret til en svensk koncern. Altså en privatisering hen over hovedet på beboere og personale.

Trivselsundersøgelsens hovedresultat er, at der gennemgående er stor tilfredshed med forholdene på plejehjemmene. Med det udliciterede og privatiserede plejehjem adskiller sig markant ved at her oplever beboere og pårørende næsten på alle punkter den ringeste service i kommunen!

Og alligevel er det borgerlige byråd i fuld gang med at planlægge at medvirke til at fremme byggeri af nyt privat plejehjem på dele af det nedlagte sygehus.

Det virker som om, at de borgerlige politikere i Haderslev er ligeglade med de ældre medborgeres oplevelse af omsorg og trivsel. Derfor skal vi have et andet flertal i Haderslev Byråd.