Uansvarlig kørsel


Uansvarlig kørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Uansvarlig kørsel med børn i Kelstrup.

Jeg cyklede søndag den 22. juli kl. ca. 9.30 på cykelstien mod Kelstrup strand. Sådan cirka ud for Kelstrupvej/Boskovvej ser jeg en traktor af ældre model (uden førerhus) komme kørende i vestlig retning. Dybt chokeret ser jeg, at den mandlige chauffør nonchalant sidder med et lille spædbarn hvilende på den ene arm - jeg vil vurdere barnet til at være et godt stykke under 1 år. Rædselslagen ser jeg også, at i en meget lille trækasse påmonteret bag på traktoren, sidder et andet barn og klamrer sig til siderne af kassen. Dette barn ser ud til kun at være et par år!

Jeg både råbte og gestikulerede, men traktoren kørte videre. Nu håber jeg så, at de bilister, som også må have set den farlige situation, fik stoppet den dybt uansvarlige mand.

Hvis ikke, så håber jeg, at beboerne i Kelstrup og omegn kender denne mand og vil rette henvendelse til ham og appellere til hans samvittighed - ellers er det jo politiet som bør have et tip!

Uansvarlig kørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce