Stor tak til alle Haderslev Kommunes ukuelige frivillige


Stor tak til alle Haderslev Kommunes ukuelige frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

FN har udnævnt 5. december til international frivillighedsdag, og denne anledning vil jeg gerne benytte til at takke alle de mange frivillige, som Haderslev Kommune heldigvis er beriget med. Uden de mange frivillige kræfter ville vi ikke have de muligheder og det lokalsamfund, som vi har i Haderslev Kommune.

Der er god grund til at fortsætte som frivillig eller beslutte sig for at være frivillig i Haderslev Kommune, for de timer, man lægger i frivilligt arbejde, kommer godt igen.

Det viser sig nemlig, at personer, der arbejder frivilligt - eksempelvis som spejderleder, fodboldtræner eller besøgsven, har dobbelt så stor sandsynlighed for god mental sundhed end dem, der ikke er frivillige.

De frivillige, der mindst én gang om ugen er engageret i frivilligt arbejde, har dobbelt så stor sandsynlighed for at have såkaldt blomstrende mental sundhed i forhold til dem, der ikke er frivillige. Blomstrende mental sundhed er forskernes udtryk for det højeste niveau af mental sundhed, - det vil sige det højeste niveau af positive følelser, velvære og sociale funktioner, såsom hvordan man fungerer i hverdagen og i samspil med andre.

Resultatet gælder uanset de frivilliges alder, sociale og økonomiske baggrund, helbred og eventuelle funktionsnedsættelser. Og det tyder ifølge forskerne på, at der er sammenhæng mellem frivilligt arbejde og blomstrende mental sundhed, uanset hvem man er, hvor man kommer fra, og hvor meget overskud man har i hverdagen.

TUSIND tak for jeres indsats - og jeg håber bl.a. ud fra ovenstående, at I fortsætter jeres frivillige engagement til gavn for mange andre og jer selv!

Stor tak til alle Haderslev Kommunes ukuelige frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce