Retten til at ytre


Retten til at ytre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Retten til at ytre sig

I disse dage florerer der en yderst interessant fantasi på den politiske venstrefløj i Haderslev kommune. Enhedslisten har nemlig travlt med at skabe en historie på de sociale medier, som ingen berettigelse har i den virkelige verden.

Fantasien tager sit udspring i en verserende sag, hvor et byrådsmedlem, Mogens Rerup, fra Enhedslisten har ytret sig upassende overfor ansatte på jobcentret, samt disses valg af tillidsrepræsentant. Efter sigende skulle jeg, som formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, have forsøgt at indskrænke det føromtalte byrådsmedlems ytringsfrihed, - det er en urimelig, men samtidig også morsom påstand. Sagen er den, at et flertal i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget på sidste udvalgsmøde har taget afstand fra nogle udtalelser af netop Mogens Rerup, fordi de er upassende og sender et kedeligt signal til de ansatte på jobcentret - og ydermere tilkendegav vi vores opbakning til medarbejderne. Samme konklusion håber flertallet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil blive truffet i Økonomiudvalget 22. oktober, da dette også er personale- og ansættelsesudvalg.

Ingen, absolut ingen, har forbudt Mogens Rerups ret til at ytre sig. Mogens Rerup må udtale og skrive lige, hvad han er i stand til, og på den måde han finder mest relevant og i overensstemmelse med hans værdier, - men det betyder ikke, at andre politikere ikke kan tage afstand fra disse, hvis de finder dem upassende over for kommunens medarbejdere.

Retten til at ytre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce