Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Må valgkampen også omhandle politik


Må valgkampen også omhandle politik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Læserbrev: Valgkampen i Haderslev er for længst skudt i gang. Men desværre bruger visse partier og kandidater kræfterne på at føre en kampagne, hvor budskabet intet har med politik at gøre, men derimod bærer præg af personangreb og injurier - og det medfører en træls valgkamp - især for borgerne.

I stedet for at køre hetz mod politiske modstandere, så bør partier fremføre de politiske visioner, som de har for Haderslev Kommune. Ydermere vil jeg opfordre til, at politiske kandidater ikke nedgør borgere i kommunen, eller udtaler sig kritisk om bestemte geografiske områder i kommunen.

Jeg bliver dybt forundret, når jeg skal læse på de sociale medier, at mennesker, der stemmer på Dansk Folkeparti, tilhører lavindkomstgruppen, er dårligt uddannede og bor bestemte steder i kommunen - sådan noget pjat hører simpelthen ikke hjemme i en valgkamp. Skulle man som kandidat være så dygtig at blive valgt til byrådet, så repræsenterer man alle kommunens borgere, ikke kun dem, som man selv mener, har den bedste uddannelse, eller korrekte holdning - det er ærlig talt en meget snobbet og utiltalende indgangsvinkel at have til de borgere, man ønsker at repræsentere.

Jeg håber, at vi nu kan gå efter bolden, frem for manden. Partierne skal måles på de politiske resultater og visioner, som de fremlægger -og ikke på, hvor gode de er til at kaste smuds efter hinanden.