Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Lokalaftaler for lærerne


Lokalaftaler for lærerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Læserbreve: Flere politikere har her før valget travlt med at komme med udmeldinger om, at der bør laves en lokalaftale for skoleområdet - vel at mærke for lærerne.

Jeg forholder mig ikke til, om en lokalaftale er en god idé eller ej, men det står klart for mig, at der i folkeskolen i dag er flere faggrupper til stede. Faggrupper som f.eks. pædagogerne, der akkurat ligesom lærerne ønsker at kunne udføre deres arbejde med så meget kvalitet som muligt.

Vi vil gerne yde vores bedste for at skabe trivsel og læring i og uden for klasserummet og for at kunne nå i mål med den læring, vi ønsker at fremme. Det arbejde har pædagogerne, ligesom lærerne, brug for gode rammer til at kunne udføre.

Derfor giver det muligvis stemmer, men ingen mening kun at tale om at lave lokalaftaler for lærerne. Vi skal nu og i fremtiden arbejde tæt sammen for at give børnene de bedste betingelser. I den forbindelse vil det være en uskik kun at lave aftaler for den ene part i et samarbejde. Derfor opfordrer jeg naturligvis til, at politikerne tænker sig grundigt om og tænker skoleområdet som en samlet enhed med de faggrupper, der nu engang indgår i skolen. Det er mange år siden, at skolen kun var lærernes domæne, og derfor er man politisk nødt til at tænke bredere.