Logik for perlehøns


Logik for perlehøns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Logik for perlehøns

Hvorfor kommer det som den store overraskelse, at udgifterne til specialområdet i Haderslev er eksploderet siden 2014?

I 2014, i forbindelse med skolereformen, proppede man flere elever ind i klasserne i normalområdet. Antallet af elever steg med 3 i gennemsnit pr. klasse. Samtidig blev lærerne i Haderslev sat til at undervise 4 timer mere pr. uge med den logiske følge, at lærerne havde 4 timer færre til at undervise 4 timer mere.

Det er da indlysende, at det forringer kvaliteten, og at det bl.a. kommer til at gå ud over de elever, der har behov for mere omsorg og mere individuel undervisning.

Nu tilføres der så penge til normalområdet, hvilket er rigtig fint, men der mangler mange flere, hvis man skal op på niveauet før 2014.

Og hvad gør byrådet så? De flytter penge fra specialområdet til almenområdet med det resultat, at de elever, der har behov for et andet tilbud, ikke kan få det.

De elever, der har brug for et specialtilbud, de forsvinder altså ikke bare op i den blå luft.

I stedet for burde politikerne prioritere flere midler til almenområdet fra kommunekassen, så man igen kan få ordentlige arbejdsforhold på skolerne. Så vil antallet af elever, der skal henvises til specialområdet, i løbet af få år, helt automatisk falde.

Og jeg har hørt sangen om, at der ikke er flere penge. Det er et spørgsmål om prioritering, og det er det, politikerne er valgt til. Så sæt i gang.

Logik for perlehøns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce