Lige muligheder Fattige børn og forældre i Haderslev


Lige muligheder Fattige børn og forældre i Haderslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Læserbrev: Når vi som politikere ønsker, at børn skal have lige muligheder, så er VIVE's nye rapport trist læsning. Der er stadig alt for mange børn i Haderslev kommune, der vokser op under fattige vilkår. Vi er en af de kommuner i landet, der har flest såkaldt 'udsatte børn og unge'. Det afspejler sig i vores egne sagstal med 1081 børn-og familiesager - svarende til ca. 10% af børnene. Nogle sager er 'lette', andre 'tunge', og de kommer selvfølgelig ikke alle fra økonomisk fattige familier. En familie kan sagtens være rig på kærlighed, omsorg, gode sociale relationer, viden og kultur og samtidigt være økonomisk fattig, men fattigdom er et problem - og vokser børn op med fattigdom på alle hylder, så er kommunens hjælp desværre ikke tilstrækkelig. Vi har faktisk alle en forpligtelse til at hjælpe. I Haderslev kommune har vi i mange år taget de 'udsatte børn' meget alvorlig, og en betydelig del af Haderslev Reformen med de mange efterfølgende justeringer med for eksempel familietiltag i sundhedsplejen, den tidlige tværfaglige og fremskudte indsats, de netværksinddragende metoder og nu den strategiske ungeindsats er alle dele af en politik, der skal give alle børn og unge i kommunen mulighed for et godt liv. Vi skal naturligvis have flere forældre i arbejde og støtte op om børnene og familierne. Men vi bør alle være med til at give de børn nogle muligheder ved at invitere dem ind i de givende fællesskaber. Det gælder de ressourcestærke forældre og børn, det gælder foreningslivet, det gælder kommunens almene tilbud, osv. De smitter ikke. De har brug for os!

Lige muligheder Fattige børn og forældre i Haderslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce