KløftenFestival


KløftenFestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Læserbrev: Imponerende at KløftenFestival nu snart kan fejre sit 40-års jubilæum. Her har Erik Koch, sammen med mange frivillige, gjort et stort arbejde. Erik Koch er nu frivillig og sætter stadig sit præg på arrangementet. Men, men... så dukker slangen i paradis op. Terrorsikring med hegn omkring Kløften, visitation ved indgangene og et forbud mod at karnevallet fredag slutter af her. En smuk, farverig tradition, som var med til at markere festivallens start. En vis samhørighed var der imellem disse to arrangementer - en bred vifte af musikgenre fra samba til rock.

Kløften er et bur, hvor man kan diskutere, hvem der er inde og hvem der er ude ...! Hvor ligger faren, da de optrædende i karnevallet stort set er "uden en trevl" på kroppen? Sikkerhed øger selvfølgelig udgifterne til arrangementet og må lægges på billetprisen. Konkurrencen er hård, og i år var der ikke udsolgt.

Hvad er det, der sker? Hvem bestemmer, at man skal terrorsikre "Kløften", kommunen, staten el. EU? - og mod hvad? Hvad er samfundet ved at udvikle sig til og hvorfor? Hvem sætter dagsordenen? Terrorsikring sættes nu også i værk ved "Open by night", hvor lastvogne (Davidsen) køres i stilling ved gågadernes begyndelse. "Vojens Høtte" kan blive underlagt samme bestemmelser. Taler vi her om globaliseringens bagside?

Skærpet sikkerhed: "Vojens Høtte" (optoget), Haderslev-Vojensbanen, Dambåden og studenterkørsel.

Haderslev-Vojensbanen og Dambåden blev begge forsinkede fra start og måtte igennem megen bøvl med myndighederne. Bag begge aktiver ligger et stort, frivilligt arbejde, som jeg frygter, bliver bremset fremover, hvor sikkerhedsforskrifterne stadig skærpes.

KløftenFestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce