Kastrup Tiset Enge... Ny skjult vindmølleplan


Kastrup Tiset Enge... Ny skjult vindmølleplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

I JydskeVestkysten 29. november fremgår det, at GPP Vind, der ejes af Pædagogernes Pension og af AP-Pension, har i sinde at opføre 16 nye kæmpevindmøller ved siden af de øvrige 17 ældre vindmøller i Kastrup Tiset Enge.

Der er sendt en ansøgning til Haderslev kommune, men ikke en i Gram Tiset Arnum området er informeret.

Igen bliver der arbejdet bag lukkede døre i en ny vindmøllesag - skjult for beboerne.

Arbejdet bliver udført af samme projektleder som sidst, og tidligere investorer skal åbenbart have deres udgifter dækket.

Selv om energiministeren anbefaler, at man arbejder med møller, hvor der er lokal opbakning, er man her tilsyneladende ligeglad med de godt 1400 underskrifter imod opstilling af vindmøller i Kastrup Tiset Enge. Altså ingen lokal opbakning.

Det er trist, at pensionsfirmaer, som her Pædagogernes og AP (altså befolkningens penge), går til at ødelægge naturområder og naboer.

Lige netop Kastrup Tiset Enge er et område med store vidder, som er sjældne i Danmark, og hvor der kommer mange trækfugle.

Områdets status er tidligere blevet nedgraderet fra værdifuldt område pga. af en vindmølleplan.

Pensionsfirmaer burde lige netop tage deres egne kunder i forsvar og undlade vindmøller på land.

I følge JydskeVestkysten har det allerede været med i et lukket byrådsmøde, hvor man har debatteret det. Borgmester H.P. Geil har allerede lovet de 2 pensionsselskaber besked inden jul, og så kan sagen allerede behandles i Plan og Miljø, udtaler borgmesteren.

Det skaber igen megen uro i vores område og byer.

Kastrup Tiset Enge... Ny skjult vindmølleplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce