Indvielse af Sundhedscenter


Indvielse af Sundhedscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

En stor dag, og med et lille håb !

Indvielsen af Sundhedscenter Haderslev var virkelig et "tilløbsstykke". Det var som om hele Haderslev bys befolkning på denne dag havde besluttet at ville være med. Godt at trappen mellem etagerne kunne bruges som en overskuelig talerstol, hvorfra vi så og hørte vores borgmeter H.P.Geil berettiget udtrykke sin tak til alle de, der har båret med i dette store projekt, herunder samarbejdet med Region Syd. Ligesom vores borgmester nævnte det allerede eksisterende sundhedscenter i Vojens og det kommende motorikcenter i Gram som dele af en samlet sundhedsfremmende helhed. Regionsformand Stephanie Lohse udtrykte i sin tale en lignende tak til Haderslev Kommune og en forventning om, at dette sundhedscenter ville indgå i den lange række af lignende centre rundt om i Region Syd som en vægtig del af hele regionens sundhedsfremmende system. Haderslev Byråds formand for sundhed- og forebyggelsesudvalget, Børge Kock, udtrykte også glæde over det færdige resultat samt håb om indretning af en sygeplejerske-bemandet skadesklinik. Det samme ønske udtrykte formanden for Region Syds psykiatri- og sundhedsudvalg Theis Matthiasen, foruden sine anerkendende ord om det færdige projekt. Og i disse sidste to nævnte politikeres fremtidsønsker om en sygeplejerske-bemandet skadesklinik, ligger så overskriftens ord "med et lille håb", idet vi er mange, der har ønsket, at der i sundhedscentret måtte blive plads til en skadesklinik, som en "forlænget arm" af skadestuerne på Aabenraa og Kolding Sygehuse. Sluttelig så et berettiget stort "Til-lykke til Haderslev Kommune med det nye sundhedscenter".

Indvielse af Sundhedscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce