Hæder og fornedrelse i Storegade


Hæder og fornedrelse i Storegade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Hæder og fornedrelse i Storegade !

Afdøde kaptajn Gustav Schrøder, som var tysksindet sønderjysk født i Haderslev og i sin tid, som tysk kaptajn i 1939, sejlede 909 jøder til Sverige - og dermed bort fra en formentlig sikker anbringelse i tyske koncentrationslejre til en sikker "havn" - fik forleden sin velbegrundede og fortjenstfulde mindeplade sat på sit fødehjems bygning i Storegade i Haderslev. Samtidig er der p.t. en udstilling i Historie Haderslevs museum "von Oberbergs Hus" i Slotsgade, om den hæderkronede kaptajn, hvis historie også har været bragt i både JydskeVestkysten og Kristlig Dagblad: En god hædring i Storegade, Haderslev.

Lidt længere ude af samme gade end omtalte bygning findes der på højre side af gaden en græsplæne - foran det tidligere Haderslev Amts Sygehus fine og velholdte hovedbygning og over hvis indgangsdør står "Chrjstine Frederikke Stiftelsen". Hvem "Christine Frederikke" var, er det ikke undertegnede bekendt, men jeg formoder, at det er hende, der står til højre for hovedbygningen som en sandsynligvis i tidernes morgen smuk statue og på hvis sokkel, kan man læse, at den er skænket af "Ny Carlsberg Fonden". Statuen er mildest talt i fornedrelse, idet den er meget dårligt vedligeholdt og en diametral modsætning til omtalte mindeplade-hædring af kaptajnen Gustav Schrøder. Om vedligeholdelsen påhviler "Ny Carlsberg Fonden" tvivler jeg på, så herved en stærk opfordring til Haderslev Kommune eller den, der har vedligeholdelsespligten over statuen "Christine Frederikke" om at træde i karakter.

Hæder og fornedrelse i Storegade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce