Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fornuften sejrede og miljøet vandt


Fornuften sejrede og miljøet vandt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Læserbrev: Turbulensen omkring veterantog kontra cykelsti er ved at have lagt sig og fornuften sejrede heldigvis over særinteresser.

Mændene bag veteranbanen mister 910 m jernbane, som kun bruges 10 dage om året (i 2016 og 2017)

Borgerne får til gengæld en cykelsti gennem byen, som kan bruges hver eneste dag, det samme får cykelturisterne.

Vi der bor i vestbyen, kan nu cykle sikkert gennem byen fra Simmerstedvej til havnen og det er en miljørigtig transport. Børnene kan cykle til skole, sport mm Folk uden bil kan cykle til busstationen, midtbyen mm Alle kan nu cykle helt frem til butiksdøren til f.eks. MENU eller Kvickly. Forhåbentlig bliver det et grønt stisystem med træer, fuglesang og selvfølgelig "uden røg" og CO2. Og når Jomfrustiens grønne projekt bliver realiseret, bliver det virkelig dejligt at være cyklist i Haderslev. Fortsæt denne grønne kurs.

Til jer "togveteraner" fortsæt også jeres gode arbejde, I har hele strækningen fra Haderslev H til Vojens at boltre jer på. Se alle de muligheder der stadig er her. Hvis I tænker lidt ud af boksen, bliver der helt sikkert endnu flere, f.eks. i samarbejde de omkringliggende firmaer og med Slesvigske Vognsamling. Hvad med at hente turisterne, firmakunder etc. med hestevogn og køre dem til veterantoget? Eller indrette et veteran billetkontor i vognsamlingen med salg af gammeldags billetter. Hvad med Kleinbanerne? De stoppede også ved Haderslev H. Og den mest oplagte, cykelrickshaws på den nye cykelsti, fra byen, hotellerne, lysthavnen mm til Veterantoget. Alle disse initiativer kan også give endnu flere turister til byen.

Derfor, dette er en win-win situation for alle, for byen, for turisterne og for miljøet - brug den konstruktivt og i samarbejde.