For den rene er alting rent


For den rene er alting rent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat Haderslev. 

Læserbrev: Mødet med det offentlige kan for en stor gruppe mennesker være en uoverskuelig størrelse og ligefrem en angstprovokerende oplevelse - det skal man have respekt for og som offentlig myndighed være bevidst omkring.

I Haderslev Kommune har man, indtil for nyligt, rådet over en lille kontrolgruppe - en medarbejder, der har til opgave at undersøge anmeldelser på borgere. Næsten altid anonyme anmeldelser, hvor borgeren tilskrives at have gjort noget ulovligt, som foreksempel uberettiget at modtage ydelser fra det offentlige. Som oftest er disse anmeldelser en storm i et glas vand. I mange tilfælde er det tidligere samlevere, der har et horn i siden på en tidligere partner. Men uanset hvad, så undersøges disse anmeldelser, som oftest blot i form af en samtale og skrinlægges herefter igen. Der sidder jo heldigvis mennesker på begge sider af bordet - eller gør dér?

Det menneske, der skulle have varetaget kontrolgruppens funktion, kan ikke på nuværende tidspunkt passe sit arbejde på grund af en politisk motiveret hetz fra et lokalt byrådsmedlem - en hetz, som desværre også har fået konsekvenser for vedkommendes familie.

Når et menneske er i knæ, så finder man normalt empati for denne. Desværre hersker der ikke den store empati i denne sag - her nøjes man med at "hænge den kommunale medarbejder til skamme" på Facebook, så alle kan se, hvor ond et menneske vedkommende har været - uden at forholde sig til, at man kun kender historien fra et næb, som i forvejen ukritisk for lov til at pippe.

Men pyt - retfærdigheden ske fyldest - for, for den rene er alting rent!

For den rene er alting rent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce