Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Dumpe-karakter til kommunen


Dumpe-karakter til kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jon Krongaard , lokalformand DF Haderslev, Thurøvej 89, Haderslev, skriver:
B991047747Z.1_20170119135557_000+GKRHM7SE.1-0.jpg
Debat Haderslev. 

Sagen er efterhånden kendt af de fleste. Sagens rette sammenhæng hersker der imidlertid stadigvæk forvirring omkring.

For hvem bærer ansvaret for, at 300 cpr-numre, tilhørende herboende borgere i kommunen, er blevet lækket, og hvem har fået skylden for selvsamme gerning? Lækket er nu i øvrigt et stort ord i denne sammenhæng, al den stund, at de 300 cpr-numre aldrig har set offentlighedens lys, og på nuværende tidspunkt er destrueret. Haderslev Kommune havde nemlig fejlagtigt sendt cpr-numrene med i en aktindsigt, som en borger havde søgt i vindmøllesagen. Da borgeren bliver opmærksom på kommunens fejl, offentliggøres dette på Facebook, naturligvis uden at at offentliggøre nogen cpr-numre. Da kommunen bliver bekendt med dette, sendes et brev rundt til samtlige af de før omtalte 300 borgere, hvori det blandt andet fremgår, at kommunen har kontaktet X og oplyst, at han ikke må bruge de oplyste cpr-numre til noget, og at han ikke må videregive de udleverede cpr-numre. Underforstået, kommunen vasker hænder, og forsøger i stedet at flytte fokus over på den pågældende borger, som intet forkert har foretaget sig, derimod har vedkommende blot gjort opmærksom på en kommunal fejl.

Kommunens håndtering af fortrolige informationer i denne sag er ikke tilfredsstillende, men forsøget på at tilsløre de faktiske omstændigheder er faktisk endnu mere tåkrummende og yderligere ubetryggende.